Personlig invitation
Dansk Fjernvarme vil gerne invitere dig som særlig gæst til vores Landsmøde 2025, der finder sted den 30.-31. oktober 2025 i Odense Congress Center.
Personlig invitation til Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2025
Du finder her på siden praktisk information omkring din invitation, og om hvordan du tilmelder dig. Invitationen, der er personlig og ikke kan videreformidles til andre, omfatter, ud over deltagelse i landsmødet, også vores aftenarrangement med tre-retters menu og underholdning i Odense Congress Center samt frokost torsdag og fredag under landsmødet.
LM2025: Energi i forandring
Årets tema ’Energi i forandring’ sætter scenen for 2 energifyldte dage, når både Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og Økonomiminister Stephanie Lose gæster Landsmøde 2025. Derudover kan vi også allerede nu løfte sløret for at klimakommisær Dan Jørgensen også svinger forbi Odense Congress Center.
Planlægningen er i fuld gang, og du kan glæde dig til et spændende og inspirerende program, som byder på indhold på hele 3 scener - Landsmødescenen, Den Internationale Scene og TECH-Scenen. Derudover kan du besøge den store udstilling, hvor leverandører i branchen står klar til en god snak.
Vi håber, du har lyst til at deltage i årets landsmøde.
Evt. praktiske spørgsmål rettes til Dansk Fjernvarme, Lone Brodersen.
Tilmelding til Landsmøde 2025
Der skal anvendes et brugernavn, som er din registrerede email-adresse og en adgangskode for at logge ind. Har du glemt din personlige adgangskode, kan du anvende ’glemt adgangskode-funktionen’. Følg herefter anvisningerne på siden.
Hvis du har mulighed for at vælge imellem flere deltagertyper, skal du vælge ”Inviteret” og herefter vælge de aktiviteter, du ønsker at deltage i - også forplejning og hotel.
Bemærk: Vi booker gerne overnatning til dig fra torsdag til fredag på et hotel nær kongrescentret. Hotelværelset er for egen regning. Overnatning bestilles i forbindelse med tilmeldingen.
Af praktiske hensyn beder vi om tilmelding – og gerne senest mandag den 1. september 2025
Praktisk information
Ca. 3 dage før landsmødet modtager du en mail med et link til download af vores Landsmøde app til din smartphone. I app’en kan du finde oplysninger om program, udstilleroversigt, deltagerliste osv.
Når du ankommer til kongrescenteret vil du få udleveret dit navneskilt. Navneskiltet fungerer også som frokost- og middagsbillet, hvis du har tilmeldt dig dette.

Læs mere om Landsmøde 2025
Dansk Fjernvarmes landsmøde
Lone Brodersen
Ledelses- og bestyrelsessupport
Mobil: +45 30 57 59 45
E-mail: lob@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar