Gå til hovedindhold
Landsmøde
Medlemmer
Forsyningssikkerhed

Besøg Dansk Fjernvarmes stand

Dansk Fjernvarme står klar på standen, hvor du igen i år kan møde alle de selskaber, som du til dagligt finder i Fjernvarmens Hus.

03. maj 2023
Tekst af Taja Adelie Lindby Skak, tal@danskfjernvarme.dk
20221028-Landsmøde2022Tivoli-145
  • Læs op

Indhold

    Dansk Fjernvarmes landsmøde er det største årlige event i hele energisektoren, men det er mere end politik, grøn omstilling og nyeste trends på markedet. Fokus er i lige så høj grad på netværk, erfaringsudveksling og dialog, når over 2200 deltagere samles den 26.-27. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center i Aalborg.

    Find os i Fjernvarmes Hus
    Igen i år er Dansk Fjernvarme repræsenteret med en stand på landsmødet, hvor alle deltagere kan møde medarbejderne fra Dansk Fjernvarme, som står klar til en god snak og en kop varm kaffe.

    Efter sidste års succes hvor du kunne møde alle selskaberne, som til dagligt holder til i Fjernvarmens Hus samlet på ét sted, har vi igen i år dedikeret en del af udstillingsområdet til ’Fjernvarmes Hus’. Udstillingsområdet ’Fjernvarmes Hus’ vil være åbent under hele Landsmødets varighed.

    Vi har skabt et rigtig hyggeligt område, som ligger centralt placeret i det store udstillingsområde.

    Taja Adelie Lindby Skak

    I udstillingsområdet ’Fjernvarmes Hus’ kan du udover Dansk Fjernvarme også møde vores nære kollegaer fra Fjernvarmes Informationsfond, DFP, Softværket og DFH.

    - Vi har skabt et rigtig hyggeligt område, som ligger centralt placeret i det store udstillingsområde, hvor der er plads til at tage en kop kaffe og optimale forhold for dialog med lige præcis den medarbejder, som kan hjælpe dig. Således udtaler projektleder for landsmødet Taja Adelie Skak.

    - Evalueringerne fra sidste års landsmøde i Tivoli Hotel & Congress Center viste, at et fælles udstillingsområde for alle selskaberne fra Fjernvarmes Hus blev taget rigtigt godt imod.

    Kom og tal med hele Dansk Fjernvarme
    På Dansk Fjernvarmes stand kan deltagerne altid komme og snakke med Dansk Fjernvarmes konsulenter, hvad enten man har spørgsmål af faglig eller juridisk karakter, eller man vil høre om nye kurser og kommende arrangementer.

    Derudover kan du selvfølgelig også være med i Dansk Fjernvarmes konkurrence, hvor du kan vinde gode præmier.

    Andre klikkede på...